🎵 TILMELDING

Tilmelding er for et skoleår ad gangen. Fra august til juni (eks. august 2021 - juni 2022). Vi følger skoleårets kalender, og du modtager 34 undervisningslektioner.

📌 PRØVEPERIODEN (OPTAGELSESPERIODEN) OG RETNINGER FOR UDMELDELSE

Prøveperioden er på 4 lektioner. I løbet af prøveperioden kan man melde sig ud. Efter de første 4 gange er tilmelding bindende for hele sæsonen. Prøveperioden er ikke gratis, men koster en månedsrate.

Prøveperioden er fra lærerens side en slags optagelsesperiode, og læreren kan i løbet af de 4 gange henvise til en anden form for musikundervisning, hvis læreren skønner, at det ikke er det rette sted for eleven at være i.

❗ Udmeldelse kan kun finde sted, såfremt særlige forhold har gjort sig gældende, såsom længerevarende sygdom (mindst to måneder) eller flytning til en anden kommune, og kun efter skriftlig ansøgning.

NB! Det er først, når du har afleveret lånte instrumenter, at du officielt er meldt ud af skolen, og vi kan stoppe dine månedlige betalinger. Vi refunderer ikke for måneder, hvor man ikke har afleveret instrumenterne.

💻 FJERNUNDERVISNING

I tilfælde af en nedlukning fortsætter al undervisning som fjernundervisning.

👶 VILKÅRENE FOR BABYHOLD

For babyholdene er bindingsperioden på 3 måneder og ikke en hel sæson.

Der er ingen prøvetid, da det er en løbende periode, man er meldt til, men man kan stoppe efter 3 måneder.

Der er ingen betaling i juli måned.

💳 BETALINGER // BETALINGSMETODE

Prisen for et helt skoleår er fordelt på 12 rater (august – juli). Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, JVC og Maestro kort. Vi opkræver beløbet omkring hver den 15. i måneden.

🔄 PROCEDUREN FOR FORNYELSE OG SLETNING AF KORTNUMMER

I tilfælde af, at du skifter kort, sender systemet en formular til fornyelse af kortet til din mailadresse.

📩 KVITTERING

Du modtager kvittering for din tilmelding pr. mail, umiddelbart efter gennemførelsen af tilmeldingen. Modtager du ikke mailen i løbet af 15 min, beder vi dig kontakte os og meddele herom.

⚠ RESTANCE

Restance medfører udelukkelse fra undervisningen. Der opkræves et rykkergebyr på 100,-.

🚫 AFLYSNING/SYGDOM FRA LÆRERENS SIDE

I tilfælde af aflysning fra læreren af mere end 2 gange i løbet af sæsonen (et helt skoleår), gives der reducering i månedsydelsen for de lektioner, der ikke bliver læst.

📞 AFBUD

Ved fravær skal der gives besked til læreren. Der ydes ikke erstatningstimer.

🎒 TASKEN MED INSTRUMENTER

Ved tilmelding modtager du en taske med instrumenter, som du bruger, så længe du går på ØBM. Tasken, indeholdende alle instrumenter, afleveres i samme stand som ved modtagelsen ved udmelding af ØBM. Ødelagte instrumenter erstattes af brugeren. Almindelig slitage er ok.

NB! Det er først, når du har afleveret lånte instrumenter, at du officielt er meldt ud af skolen, og vi kan stoppe dine månedlige betalinger.

🏫 BYENS MUSIKSKOLE

Rosenvængets Allé 22, 2.th. 2100 København
📞 tlf. 20488366
📌 CVR.NR: 41549637 test